The morning’s feeling sick

Se! Jeg har fået mig en fin gul kuvert.

Skærmbillede 2016-04-19 kl. 21.49.30.png

Til oktober forøger vi familien og vi er alle ellevilde.

Det har været tre måneder med svingende madlyst og en mave der ikke altid har været sulten. Tilføjer lige et pinligt morgenophold på parkeringspladsen, hvor det blev nødvendigt at vente med at køre i vuggestue, men ellers er det egentligt gået ok. Jeg ved dog stadig ikke hvad jeg lyst til af aftensmad, stakkels min mand disse dage, men håber det snart går over.

På positivlisten af mad disse dage er bl.a. lakridskringler (Tak for det, yndlingskollega!), laks, havregryn, grovboller med tandsmør, bananer og snackgulerødder. Jeg kan have en lækker madpakke med på job og når frokosttiden oprinder må jeg finde på noget andet. (Så er det dejligt at kontorpigerne kan stå mig bi.) Det håber jeg snart får ende, manden laver jo lækker mad og der er nogle gange gode rester.

Apropos mad, er jeg slet ikke på LCHF vognen og har ikke været det siden jeg fandt ud af at jeg er gravid. Jeg kan slet ikke have de fede ting for tiden. Men jeg håber det vender.

—————–

J går forresten rundt og siger: “Mor har en baby inde i maven.” I dag ville han sågar have at babyen kom ud for at lege, men vi måtte pænt fortælle ham at der går meget lang tid, inden baby ankommer. Det bliver spændende at følge hvordan den kommende storebror tager alt dette med baby.

Happy campers

Vi har købt en campingvogn. Simpelthen. Lejligheden står ikke lige for at kunne sælges, så vi har lavet en plan B, for at kunne komme lidt oftere ud.

Og det er skønt! I hvert fald her sidst på ugen, hvor alt næsten er på plads og vi har fået os godt indrettet på en skøn campingplads hvor der er en dejlig badestrand og en fætter 20 meter væk, som Jakob hurtigt kan finde og lege med.

Det skal nok blive godt i foråret og sommeren med vores lille fristed.

img_8364img_8370


Big boy

Forleden fyldte vores lille hurtigløber 2,5 år. Der er så sket så meget bare den sidste måned og nu er vi kommet til selvstændighedsalderen, og tingene kan ikke bare gøres af mor og far, som vi er vant til.

Han har sin egen vilje og nogle gange må vi tage kampen op. Vi synes dog begge det er vigtigt som forældre at give ham lov til at prøve mange ting af og gøre en masse ting selv nu. Inden for rimelighedens grænser. Det er ligesom det, de næste par års frigørelse handler om…

Han snakker som et vandfald, og opfanger nye ord dagligt.

  • Politibil-mand.
  • Av-av kakao. (Bruges også om kold kakao)
  • Luktoteket. (Biblioteket)
  • Marmor (farmor)
  • Dugdestuen (vuggestuen)
  • Muuuf (Mus)
  • “Det’ gået i stykker” (siges om mange ting)
  • OSV.!

Han kender også en masse navne på familie og venner og ved f.eks. at mor hedder Ann. Det er lidt sjovt når han blander navne og titler sammen. Mormor skulle efter sigende bo sammen med morfars kone – men det er også lidt rodet…😉

Hans et-og-alt er hans kat, købt i Ikea for 39 kr. Den følger ham overalt, selv i vuggestuen (de har udtrykkeligt bedt om, at den ALTID kommer med derop, ellers kan han ikke sove til middag) og den trænger efterhånden til en udskiftning, men han elsker den. Han er virkelig blevet glad for sine tøjdyr de sidste par måneder.

IMG_7680

Mor og Jakob juleaften

Det sidste halve år er fløjet afsted med travlhed i nyt job og der sker jo også en masse på hjemmefronten, så juleferien nydes i fulde drag.

Håber I har nogle gode ferie/fridage?

It’s the most wonderful time of the year

Som lørdagen går med middagslur, tid til leg og et lavere tempo, tænker jeg pludselig på hvor stresset en december det var for mig sidste år.

Jeg skulle til min 2. eksamen på Fodterapeutskolen, en skriflig eksamen skulle laves først på måneden og dernæst en mundtlig, lige inden jul.

Julen var derfor langt væk fra mig og det var en hektisk måned at komme igennem.Det kan man ikke sige om denne december – jeg har travlt, men på en helt anden måde. Det er også en mere indbringende form for travlhed…

Der er kommet godt gang i den på klinikken igen. Efteråret har været lidt stille, for en nyuddannet. Jeg har godt kunnet leve af det, men ikke til overflod. Det virker til at december bliver bedre, heldigvis. (Håber ikke manden læser med her)😉

Men denne december bliver nydt på en helt anden måde. Bøgerne er lagt væk (de bor nu fast på klinikken, meget rart at man kan slå ting op, hvis der skulle blive brug for det) og der er tid til æbleskivehygge, julegaveshopping i ro og mag, og tid til bare at være til, sammen med de bedste to jeg har.

Sidste års julebilleder:

  • Advents’kransen’ er næsten en gentagelse i år.
  • De fodformede sko var fundet frem – og bragte lykke til min eksamen
  • Et fint snemandskrus gjorde lykke

 

Soft

I mit fag er jeg nødt til at være sko-kræsen. Det er nok en arbejdsskade, men jeg synes simpelthen at livet er for kort til at have ondt i sine fødder og til at bære fodtøj der gør skade på fødderne, på længere sigt. Skal jeg absolut have høje hæle på til en fest, finder man mig med bare strømpefødder under bordet og nedtælling til at skulle have dem af igen. (Selvfølgelig også afhængigt af hvilke sko det er, men jeg har det bedst i flade sko.)

Derfor vælger hele familien fodtøj efter mine anbefalinger, alt andet ville nok være underligt.

Vi faldt pladask for Ecco soft 7, som alle i husstanden nu ejer. De er noget af det blødeste fodtøj jeg nogensinde har haft på og de er nærmest en moderne og mere sund fortolkning af en Converse ‘sko’, som jeg ellers har bandet og svoret væk, værre fodtøj findes der stort set ikke.

71qZryU9ZaL._UX535_

Junior hoppede med på vognen i sidste uge og de er indtil nu, de flotteste sko han har haft. De kan med al held også bruges en stor del ind i 2016, så hurtigt vokser hans fødder, trods alt, ikke.

Skærmbillede 2015-11-09 kl. 22.19.57

Be in love with your life

Jeg møder mange forskellige mennesker i mit job som statsautoriseret fodterapeut. Nogle gange under en fodbehandling vil mine patienter rigtig gerne snakke om store emner, og jeg føler mange gange at de betror sig til mig. Jeg har desuden tavshedspligt, så fortæller ikke andre om det der er blevet sagt i mit behandlerrum… Hvadenten det handler om fødder eller noget andet.

Nogle dage går bare forbi, som en ganske almindelig arbejdsdag. Andre dage husker man og nogle patienter gør større indtryk end andre, også pga. at deres almene tilstand.

I sidste uge var der sådan én patient og sådan en dag. Jeg blev pludselig mindet om at jeg heller ikke, til min ellers store overraskelse, hverken er usårlig eller udødelig.

Det er meget godt at huske på, engang imellem – for, ( stor kliché – coming up) selv jeg, som alle andre, drømmer om at vinde i Lotto, så er det da fantastisk at jeg er omringet af en fantastisk familie, de skønneste venner og at jeg har et liv der dybest set er lykkeligt, når det hele bliver sat lidt på spidsen…

4f960ea4db4d94e899ad3585082f285a

Det er værd at huske på, selv i en travl hverdag. Det hele kan skifte på et splitsekund…

The best of days

Skærmbillede 2015-10-21 kl. 22.44.28

  • Når man får nyt kliniktøj – ud med det hvide og ind med farver.

Skærmbillede 2015-10-21 kl. 22.44.16

  • Når en af de bedste veninder kommer forbi klinikken til ren forkælelse (Win-win, jeg får øvet, hun får smukke fødder) og vi bagefter råhygger på den nye yndlingsstamcafé.

Skærmbillede 2015-10-21 kl. 22.45.02

  • Når mandens nye bils bedste feature viser sig at være fantastisk, fremfor det jeg havde forestillet mig. Automatgear holder 100.