Being your own boss

Tiderne har ændret sig. Fra tidligere at have været lønmodtager med fast timeløn, ret til sygedage og automatisk indbetalt pension, osv. er jeg nu helt min egen chef. Noget jeg har glædet mig til længe og som jeg faktisk nyder.

Problemet er bare nogle gange at huske på, at jeg ER min egen chef. Jeg bestemmer i mit eget firma. Jeg udbetaler min egen løn. Jeg køber arbejdsstøj, sko og kontorartikler. Jeg vælger selv mine arbejdstider og fridage. Det er en helt ny verden.

De sidste par dage har budt på udfordringer i forbindelse med sidstnævnte. Jeg troede at jeg selv bestemte fuldt og fast, så længe jeg betalte min husleje… Netop fordi jeg er selvstændig og ikke ansat. Men der var der lidt uenigheder om. Jeg kunne vælge at lade det gå mig på (og det gjorde det også i går; min fortid spillede mig også lidt et pus) men i dag er en ny dag og jeg ser fremad og prøver at huske mig selv på, at jeg altså selv bestemmer hvor meget jeg vil tjene i min enkeltmandsvirksomhed. JEG bestemmer. Mit firma, mine penge.

Jeg vælger også selv om der er fredagskage. (Eller onsdagskage) Det er nu ikke så svært at bestemme!

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 22.09.25

En tanke om “Being your own boss

Skriv en kommentar