Zakynthos, vol.2

Fredag tog vi på skildpaddetur.Vi fortrød lidt at vi ikke tog med guidernes arrangerede tur om torsdagen, da vi havde planlagt vores udflugter lidt forkert, men jeg lagde en ny slagplan via den uundværlige rejsebog “Turen går til…” 

Det endte faktisk også med at vi sparede penge på den konto!13 Euro pr. mand = ca. 100 kr. Guidernes tur kostede 34 Euro pr. mand! = ca. 255 kr.!!Det er jo som regel dyrere at tage med på de udflugter og ture guiderne laver, for de skal jo også tjene lidt, men stadigvæk. I Grækenland kan man få et helt måltid for de penge!!

Vi tog med bussen 5 km. til ungdomsbyen Laganas. Byen alle englændere under 25 åbenbart befandt sig i. Masser af barer, McDonalds, Kentucky Fried Chicken osv.  (Det er præcis sådan jeg forestiller Sunny Beach er i Bulgarien!)

Det første bådfirma vi fandt da vi steg af bussen tog vi med. De havde lidt forskellige bådudflugter. Vi valgte den hvor man sejlede over til skildpaddeøen, kunne bade der i 45 min. og så sejle videre og på “turtlespotting”, som er en af øens hovedattraktioner. 

Turen skulle vare 2 timer, så det var fint nok.  Hende der stod for at få kunder med på båden var sød og ikke spor anmassende, som de ellers tit kan være. (Rygtet sagde at selve Zakynthos ø manglede 40% engelske turister, så de var meget sultne efter kunder, mange steder.)

Bådfirmaets stand, lige ned til stranden
Vores skipper, der ikke snakkede meget engelsk, men han var nu meget frisk alligevel!
Det gode ved denne sejltur var også at vi var de eneste danskere, men de hollændere der var med, var flinke
Den første “glas-bottom-boat” jeg har sejlet med, hvor vi rent faktisk kunne se gennem glasset. Men det har nok også noget at gøre med at vandet var så rent!
“Hej Morten skildpadde” – Folk på båden gik lidt amok, da vi spottede den første padde
De svømmer ret tit på lavt mad og tæt ved stranden
Så er vi kommet til Marathonissi, også kaldet “Skildpaddeøen”. Det navn kommer sig både af at der er mange skildpadder, men også fordi øens omrids ligner en skildpadde.
Det smukkeste klare vand!
På øen var der en isbåd
Hunde kan også sejle
Bounty ø
Oppe på stranden var der skildpadde-reder.
De var afmærket med et stativ, og man måtte ikke gå tæt på.

Der går ca. 2 måneder før æggene klækkes og skildpaddehunnerne lægger æg fra maj til september. De vender altid tilbage til den strand, hvor de selv er udklækket. Men når hunnerne har lagt æggene, kommer hun ikke tilbage til ungerne.

På skildpaddestrandene var der overvågningsstande, hvor Skildpadde-foreningen kan holde øjne med stranden.
En fyr fra skildpadde-foreningen på Zakynthos
Kystvagten holder øje med os. De skulle tjekke om bådfirmaet overholdt reglerne for passagerantallet.
En af drengene der var med som passager får lov at lege kaptajn 🙂
Bryllupsøen Cameo. Her er en lille træbro, som man betaler 3 Euro for at komme over, men dem får man en drink for, når man kommer derover. Mange bliver gift derude.
Vi ville have en bountyis på bountyøen. Intet mindre kunne gøre det!
Genialt koncept med disse isbåde. Vi så dem flere steder. De havde også snack, sandwichs, drikkevarer, frugt…
Jeg kunne have blevet på den ø hele dagen – der var så skønt!
Mig og vores jolle 😉
Da vi kom tilbage i båden så vi flere skildpadder. 
Ca. hvert 10 min. svømmer skildpadden op til overfladen og trækker luft.
Det endte med at sejlturen tog 3 timer i alt, men det gjorde ingenting, så fik vi mere for pengene og det var skønt at være til søs!

2 tanker om “Zakynthos, vol.2

  1. Ann

    Det var virkelig også en skøn uge, har helt lyst til at tage til endnu en græsk ø. Skildpaddeturen var nærmest et højdepunkt, det var vildt fedt at se dem så tæt på. Isbåde er så smart, vi så dem flere steder og det er da genialt. De sejler så rundt alt efter hvor turistbådene lægger til.

    Svar

Skriv en kommentar